Stiftende generalforsamling

Af Aarhus Lystfiskerforening d. 14-09-2019


...

Kære medlemmer af ALF,

 

Igennem lang tid har Aarhus Lystfiskerforening og Brabrand Lystfiskerforening arbejdet tæt sammen omkring en fusionering af de to foreninger. Arbejdet er sket på opfordring af generalforsamlingerne i begge foreninger.


Den 1. oktober 2019 kl. 19:30 afholdes stiftende generalforsamling for en ny lystfiskerforening med hjemsted i Århus. Mødet kommer til at foregår på Sognegården i Brabrand Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.

Dagsordenen udsendes den 19. september 2019, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.


Bliver den nye forening en realitet, vil vi efterfølgende i hver af de to foreninger skulle beslutte, hvorvidt henholdsvis Aarhus Lystfiskerforening og Brabrand Lystfiskerforening ønsker at overgå til den nye forening. Den stiftende generalforsamling er således ikke en endelig afgørelse omkring en fusion af de to foreninger.


I hører mere, når dagsordenen udsendes den 19. september.

 

Med venlig hilsen 

Troels Holstein Kaa

Formand for Aarhus Lystfiskerforening